Mads-Vinduespudser

Vinduespolering

Om vinduespolering

Jeg dækker følgende områder

Skødstrup, Hjortshøj, Egå, Lystrup, Lisbjerg, Hinnerup, Risskov, Hornslet, Mørke, Rønde m.m.


Kontakt mig gerne og hør om jeg kører i dit område.


Faste intervaller

Jeg pudser vinduer både privat og erhverv.
Med en fast aftale, kan du trygt overlade vinduespudsningen i dit hjem eller virksomhed til mig, så kommer jeg hver måned eller hver 2. måned.
Det eneste du skal bruge tid og kræfter på herefter, er at nyde et skinnende resultat :-)


Høj kvalitet

Jeg har over 9 års erfaring inden for vinduespolering. Jeg går meget op i at udføre mit arbejde til perfektion, derfor vil jeg love at du får det ønskede resultat. Jeg er først tilfreds, når du er.


Indvendig vinduespolering

Indvendig vinduespolering kan laves som fast aftale, eller bookes efter behov. Hvis du ønsker indvendig vinduespolering, så ring eller send mig en mail, så kontakter jeg dig et par dage før næste besøg, så vi kan aftale nærmere. Ved indvendig vinduespolering tørres der altid efter for overskydende vand.


Udvendig vinduespolering

Ved udvendig vinduespolering kommer jeg forbi dig, ved det ønskede interval. Jeg dukker op, uden du skal gøre noget.
Hvis du ønsker det, kan du få en SMS dagen før (ved evt. låst havelåge eller lign.) Læs mere i betingelser.


Rentvandsanlæg

Rentvandsanlæg bruges til at vaske bl.a. vinduer og facader med. Vandet der bruges, er helt rent og kalkfrit. Det foregår ved at vinduerne bliver vasket med vandførende teleskopstænger med et børstehoved.

Når vinduet er blevet vasket, skal vandet blot have lov at tørre. Dette kan bruges til at nå høje vinduer, eller vinduer der er besværlige at komme til. Rentvandsanlægget gør også at man kan vaske hele vinduet, så karme og rammer bliver renset. Det kan ofte være nødvendigt at vinduerne bliver vasket 1-3 gange før resultatet bliver 100%. Dette skyldes at der kan sidde gamle sæberester og skidt, der kan være svært at få vasket væk første gang.


Solcelle vask

Jeg tilbyder også vask af solceller. Solceller vaskes ved brug af rentvandsanlægget, som fjerner skidtet fra cellerne, så de bliver mere modtagelige overfor solen og dermed producerer mere energi.
Dette kan også laves som en fast aftale, så dine solceller bliver vedligeholdt regelmæssigt.

Betingelser

Udvendig vinduespudsning

Udvendig vinduespudsning udføres kun som abonnementsservice, hver måned eller hver 2. måned, med mindre andet er aftalt. Accepteres tilbuddet gælder det minimum 3 besøg, med mindre andet er aftalt skriftligt inden. Skullle aftalen stoppes inden 3. besøg, vil der faktureres for de resterende manglende besøg, uden udførelse af arbejdet.

Vinduerne skal være nemt tilgængelige, hvilket vil sige at der skal være ca. 0,5 - 1 meter fri plads rundt om vinduet. Træer og buske må ikke dække for vinduerne eller adgang hertil, dette gælder også ved rentvandsanlæg eller stigearbejde.

Er det ikke muligt at komme til vinduet, vil det blive betragtet som blokeret og derfor vil det ikke blive pudset. Prisen vil ikke blive reguleret ved blokerede vinduer.

I tilfælde af sne, is, glatte træ-terrasser og lign., hvor det bliver vurderet at det ikke er forsvarligt af hensyn til sin egen sikkerhed, forbeholder jeg mig retten til at springe disse vinduer over, uden at regulere prisen.

Aftørring af bundkanter / karme er ikke inkluderet som standard i tilbuddet - ønskes dette kan det bestilles som en ekstra service, for en mindre merpris. Vask af hele vinduesrammen kan også tilbydes ved merpris.

Der fralægges et hvert ansvar for ridser og skader på karme eller ruder. Der benyttes altid professionelt og skånsomt udstyr.


Indvendig vinduespudsning

Såfremt du ikke har en fast aftale om indvendig vinduespolering, skal det bestilles via telefon 42407254, eller på mail kontakt@mads-vinduespudser.dk. Og du vil herefter blive kontaktet 1-3 dage før næste besøg, hvor vi kan aftale nærmere.

Ved indvendig vinduespudsning er det kundens ansvar at sørge for at vindueskarme og andre genstande der skulle stå i vejen, er ryddet. Hvis dette ikke er gjort, kan det blive betraget som et blokeret vindue og bliver derfor ikke pudset.

 

Afrensning

Der tilbydes  afrensning af dine vinduer for eksempelvis maling og klistermærker. Der tages her forbehold for ridser, der skulle forekomme eller ligge bag det afrensede.


Kontakt inden ankomst

Der tilbydes en SMS eller et opkald 1-3 dage før ankomst, hvis du evt. har en låst havelåge eller lignende. Hvis der ikke er adgang ved ankomst, forbeholder jeg mig retten til at opkræve det fulde beløb for den aftalte opgave.

Det er kundens ansvar at meddele om ændringer i adgang til feks. baghave eller andet.

 

Regulering af priser

Regulering af priser kan ske ved ændring af antal vinduer, ændring af rentvandsanlægsarbejde eller stigearbejde.

Der bliver herudover indexreguleret 1 gang om året.

Ønskes vinduespolering på en bestemt dato, som ligger udenfor det normale tidspunkt/område, kan dette koste op til 300kr. i kørsel, oveni den normale pris for vinduespolering. Dette vil blive oplyst inden.

 

Reklamation

Skulle du have en klage, så kontakt mig senest 3 dage efter vinduespudsningen.

 

Uberettiget reklamation:

Uberettiget reklamation kan være, hvis der bliver reklameret over vinduespoleringen og det viser sig at være kalk (se længere nede) eller at der kun er poleret udvendigt og skidtet så sidder indvendigt. Skulle dette være tilfældet faktureres 200kr. på din næste regning for unødvendig kørsel og tid.

 

Hvad renses af ved normal vinduespolering

  • Skidt der er tilføjet vinduerne på naturlig vis.
  • Trafikfilm og pollen.
  • Efterladenskaber fra dyr.

Hvis du eventuelt skulle have klistermærker, kalk eller andet der ikke er kommet af ved normal vinduespudsning, så kan der bestilles en afrensning af dette.


Hvad renses IKKE af ved normal vinduespolering

  • Silikone/klistermærker og rester defra (F.eks. fra nye vinduer)
  • Kalk (pas på med at spule vinduerne med haveslangen, da dette efterlader kalkrester)
  • Cement, mørtel, maling, lak og olie.

 

Ændringer til vinduespudsning

Er der ændringer til vinduespudsningen, skal det meddeles til mig senest 5 dage før ankomsten (kontakt mig for næste dato).

Hvis der skulle være en hindring ved vinduerne, forbeholdes der retten til at opkræve det fulde beløb for den aftalte opgave.

Det er kundens ansvar at oplyse om flytning eller eventuel ny emailaddresse hvortil faktura sendes til.


Betaling

Skal ske senest 8 dage efter hver vinduespudsning, med mindre andet er aftalt. Der kan opkræves et rykkergebyr på 100kr. ved overskridelse af betalingsfristen.

 

Arbejdstider

Hverdage i tidsrummet kl. 7.00 – 17.00.

Lørdag & søndag kan forekomme ved travlhed mellem kl. 09.00 - 17.00.

Ved ferie eller sygdom kan intervallet blive rykket +/- 14 dage.

 

Vejret

Vinduespudsning udføres i alt slags vejr, hele året.


Opsigelse af abonnement

Skal meddeles skriftligt senest 5 dage før næste besøg. (kontakt mig for dato).
Opsigelsen skal ske skriftligt, via mail eller sms, og er kun gældende hvis beskeden bliver bekræftet (i tilfælde af fejl sending).


Jeg forbeholder mig retten til at ændre eller rette betingelserne uden forudgående varsel.